Radiomusen flyttede på landet, P1 fik en morgenflade og P3 fik sine helt egne nyheder, der ikke handlede om Madonnas bryster, som kritikerne havde frygtet. 00erne var årtiet hvor DR fik den fjerde radiokanal og derfor kunne profilere P1, P2, P3 og P4 endnu skarpere. Det var også tiden, hvor man selv kunne begynde at bestemme hvad man ville høre hvornår med DABradio, internet og podcasts. Radioen skulle “pible ud af alle revner og sprækker”, sagde en daværende chef, selv om pibleriet stilnede af da det midt i årtiet viste sig, at underskuddet på koncertsalsbyggeriet var enormt. Konsekvensen var en spareplan med programlukninger, nedskæringer og fyringer til følge