Børn behøvede ikke længere lytte til overpædagogiske og belærende programmer. I 80erne kunne de fornøje sig med radiotegneserien Pas på varerne, Arne eller blive medværter i børneradioen. Og ungdommen fik det Elektriske Barometer, den lytterdrevne hitliste på P4 i P1 fuld af meninger eller betroelser eller de kunne fordrive tiden efter skoletid med Radio Rita, den fiktive radiostation, der vendte rundt på virkelighed og fiktion. I 1983 blev radiomonopolet brudt og små nærradioer drevet af kristne, aktivister, bøsser eller BZere skød op og gav æteren en langt større mangfoldighed