I denne episode ser panelet med Viktor Axelsen, Hans-Kristian Vittinghus og Nikolaj Albrectsen tilbage på de to førstnævntes præstationer i de tre Superseries turneringer i Indien, Malaysia og Singapore. Hvilken følelse sidder de tilbage med efter 3 uger på tur og hvordan evalueres der og ses frem mod de næste udfordringer? Herefter ses der frem mod EM i Kolding som afvikles fra 25/4-30/4. Få bl.a. af vide hvorfor hverken HK eller Viktor er helt oppe at køre over turneringen på trods af det er et mesterskab på hjemmebane. Til sidst går vi i dybden med et par mulige regelændringer der har været og er på tegnebrættet hos det internationale badmintonforbund BWF. Vi diskuterer eksempelvis det nye forslag om en fast servehøjde på 1.10 meter, men vender også både scoresystemet, professionalisering af dommerne og tidsudtrækning. Endnu engang tak fordi I lytter med. Giv os meget gerne en kommentar og en vurdering med på vejen. Det vil vi sætte stor pris på.