Decembers kulturkanon-tema er meget passende "Hygge", og månedens første kulturkanonplads går til de danske kolonihavehuse, der stadig er indbegrebet af hygge og idyl, selv om antallet er faldet markant siden mellemkrigsårene, hvor der var flere end 100.000 kolonihaver i Danmark. I denne podcast fortæller professor ved Kunstakademiets Arkitektskole Carsten Thau om kolonihavehusene og hvordan de blev en central og elsket del af dansk hygge-kultur. (Producent: Michael Müller)