En lille, spøjs pandekagespisende bjørn iført røde smækbukser med hvide polkaprikker blev denne mandag en del af P1's alternative kulturkanon: Tegneserien Rasmus Klump så dagens lys i 1951 og er siden blevet udgivet i mere end 20 lande. Rasmus og hans venner passer som fod i hose til kanonens decembertema "hygge", men hvad er det, der gør en så uskyldig og ufarlig tegneserie værd at læse den dag i dag? Tegneserietegneren Thomas Thorhauge er Rasmus´ advokat i denne P1 Eftermiddag-podcast. (Producent: Maja Nyvang Christensen).