Fredagstaler nr. 72 er Frederik Rosén som taler under overskriften: Krig og kulturværdier. Kulturværdier er gennem de seneste årtier i stigende grad blevet udsat for angreb og tilsigtede ødelæggelser i forbindelse med væbnede konflikter og terrorisme. Frederik Rosén vil med udgangspunkt i sin forskning og centrale internationale rolle i forbindelse med at udvikle militære tilgange til at håndtere disse nye udfordringer, for bl.a. NATO, reflektere over kulturværdiers nye rolle i konflikter samt det international samfunds reaktioner. Hvorfor er kulturværdier blevet et sikkerhedspolitisk emne? Hvordan har stater og internationale organisationer så som FN og NATO forholdt sig til udfordringerne? Hvad har forskningens rolle været i forhold til at udvikle det internationale tilgange til og beredskab på området? Frederik Rosén er chefkonsulent ved Det Samfundsvidenskabeligt Fakultet på Syddansk Universitet og leder af Nordic Center for Cultural Heritage and Armed Conflict (CHAC). Han har en ph.d. i statskundskab fra Københavns Universitet, har været lektor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Talen er nr. 72 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 4. oktober 2019 Teknik og produktion: Nicolai Lynge Nielsen Optagelse: Nicolai Lynge Nielsen Speak: Nicolai Lynge Nielsen Musik: Anders Lundager Madsen