Han er født i Grønland. I det kolde snedækkede land tilbringer han sine første år. Og som nyudklækket student rejser han tilbage og kommer i huset hos en grønlandsk familie. Hvert år siden har han besøgt landet. Grønland fylder, både privat og i hans arbejde. Med sine mange år i stats- og udenrigsministeriet, har han de seneste dage fulgt tæt med i Donald Trumps udmeldinger om ejerskab over Grønland samt reaktionerne fra den danske regering. Bo Lidegaard er Ugens Gæst - om Grønland og de historiske, kulturelle og militære bånd, der definerer relationen mellem Grønland, Danmark og USA. Tilrettelægger Nina Lorenz. Producer Klara Witt. Vært Nynne Bjerre.